Det her er 3. blogindlæg i min serie med blogger-tips.

blogindlæg

Se alle blogger-tips lige her

Find dit formål

Det første du skal gøre når du skriver et blogindlæg, er at bestemme dit formål med indlægget. Det vil hjælpe dig med at skrive et godt indlæg og igennem skriveprocessen at holde øje med målet, så du ikke kommer på afveje.

Der kan være mange formål med blogindlæg her er lidt inspiration:
– At oplyse dine læsere om ting du ved noget om
– At starte en debat med dine læsere om et bestemt emne
– At skabe opmærksomhed om noget (fx et event, et produkt eller et firma)
– At anmelde et produkt

Når du har gjort klart hvad dit formål er, kan du gå igang med at skrive dit indlæg.

Vær ærlig og vær dig selv

Ærlighed er noget der vægter højt i blog-verdenen. Derfor er det vigtigt at du er ærlig og er dig selv i dine indlæg. En ting er at have et godt indhold, men hvis du ikke er ærligt, og man ikke kan mærke personen bag ved bloggen mens man læser, kommer læserne ikke tilbage. Hvis du derimod finder din egen skrivestil, og holder fast i den personlighed der ligger bagved bloggen, så vil læserne hænge fast.

Gør dine indlæg let læselige

En anden vigtig ting når du skal skrive et godt indlæg, er at gøre det let læseligt for dine læsere. Det kan du gøre ved først og fremmest at have en god overskrift på dit indlæg, som både tiltrækker læsere, men som også fortæller om hvad dit indlæg omhandler. På den måde sikrer du at din blog vil blive fundet af læsere der lige præcis er interesseret i det emne du skriver om. Derudover skal du opdele dit blogindlæg i passende afsnit og brug overskrifter. Det gør at læserne let kan skimme igennem, og finde de passager der er interessante for dem. Samtidig optimerer du dit indlæg til at blive fundet på søgemaskinerne.
Derudover er det vigtigt at du skriver i et sprog der er let at forstå, og så skal du huske at læse korrektur på dine indlæg. Store sprogfejl og stavefejl er noget der får din blog til at virke useriøs.

Vær engageret

Vigtigst af alt er nok at du skal skrive om noget du virkelig brænder for. Det er altid vigtigt at du selv får noget ud af at skrive dine blogindlæg, og ikke kun tænker på hvad læserne vil høre. De gode og succesfulde blogs er dem hvor man som læser kan mærke, at bloggeren virkelig brænder for sit emne. Det giver livlige og spændende indlæg.

Som med så meget andet så gør øvelse meter. Så start med det samme og øv dig i at skrive spændende og gode indlæg. Hvis du ikke allerede har din egen blog, kan du læse her hvordan du let kan oprette en og komme igang med at blogge med det samme.

2 thoughts on “Blogger-tips: #3 Skriv gode blogindlæg”

  1. Dejlig overskuelig guide
    god til os begynder, jeg er meget glad for at så mange erfarne blogger deler deres viden.

    selv forsøgte jeg at tænke meget på læsevenlighed i farverne da jeg satte op, på nogle blogge og hjemmesider er teksten svær at læse. Her er da faktisk svært at se hvad jeg skriver fordi teksten er lysegrå.
    men hvor er det bare dejligt med en blog hvor der er ro i baggrunden.

    1. Hej Annette
      Tak for din kommentar og din feedback på mit design og læsevenligheden 🙂

      Kan godt se at teksten er lidt lys når man skriver en kommentar, det vil jeg forsøge at få rettet.

      Mvh Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *