Det har været en god dag idag. Selvfølgelig fordi det er weekend og vi alle holder fri, men også fordi der her til aften skete noget virkelig stort. Noget som man nok skal være forælder for at forstå. J lignede i hvert fald et stort spørgsmålstegn da vi to forældre dansede rundt i huset og klappede i vores hænder.

lorte-aften

Og hvad kan så få to voksne mennesker til at skabe sig på den måde? Noget så fint som en lort i toilettet. Faktisk blev vi ellevilde – måske tangerende til det overvilde. Nå men her får I så historien, som lige løftede humøret herhjemme her til aften.

Jeg var ved at bade lillesøster, da J kommer ud og siger “Tis Tis”. Han har aldrig tisset på toilettet før, men jeg spørger om han vil prøve at tisse på toilettet, og det siger han ja til. Jeg tager bleen af ham og sætter ham på toilettet, der sker ikke noget og han vil ned igen og løber ud i stuen.

Lidt efter kommer han løbende igen “Tis Tis”, han kommer igen op på toilettet, og misanden om han ikke tisser. Og skider (ja det hedder det altså herhjemme). Jeg kalder på far, og vi er begge så stolte og glade, og J bliver stolt, og står længe og beundrer pølsen i toilettet.

Så slår det os lige pludselig hvor hurtigt børnene bliver store. Årh min lille dreng har tisset og skidt på toilettet for første gang. Han er 1 år og 10 måneder idag – stop tiden TAK!

Det var en lille lorte-historie herfra – God aften!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *