Annonce

Idag vil jeg snakke lidt om indretning. Vi indretter helst vores hjem på den måde at vi putter en masse forskellige ting sammen, som vi synes er smukke eller som har en god historie. Heldigvis er vi ret enige om hvilke ting vi synes om, og hvilke vi bestemt ikke synes om.

Vores hjem bærer præg af at vi godt kan lide både funktionalitet og lidt ældre møbler fra 1950’erne, fx vores teaktræsmøbler. De fleste er arvet fra min mormor, og de har en helt speciel plads i mit hjerte. Bare det at tænke på at min mormor og morfar har siddet ved det samme spisebord med deres 4 børn og spist, præcis som vi gør med vores børn nu, varmer indeni.

antikmesse

Vi elsker at gå på loppemarkeder og antikmesser og kigge på sjove ting og Antikviteter til vores hjem. Vi synes det er sjovt at gå rundt og se om man kan finde noget specielt og gøre et godt køb. Vi har begge en forkærlighed for især stole og lamper, som det kigger vi altid efter. I den forbindelse vil jeg gerne fortælle Jer om en kæmpe antikmesse her i Sønderjylland. Den har lige været, men kommer igen i foråret i Rødekro. Den foregår i en kæmpe messehal, og er bestemt et besøg værd. Der finder du med garanti nogle antikke ting du ikke kan leve uden – Læs mere her på siden. Du får lige et par billeder fra en tidligere messe:

antikmesse-1 antikmesse-9

Vi kan også rigtig godt lide gør det selv projekter, fx har vi selv (mest R, da jeg var højgravid med J) renoveret vores køkken, og det er bare blevet super lækkert, og lige vores stil. Jeg vil også gerne vise Jer de fede borde af egetræsstammer som R har lavet til os, de er bare så skønne.

Nu skal det ikke lyde som om det hele går op i teaktræ og dyre alternativer, faktisk er vi også rigtig glade for Ikea, og især for de super praktiske og funktionelle møbler de har. Blandt andet er vores reolsystem i stuen, og vores rullebord i køkkenet derfra.

img_4500 img_4353

Der er så mange forskellige måder at indrette sit hjem på, vi gør det med hjertet, hvordan gør I?

//Indlægget er sponsoreret//

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *