ANNONCE

Vi har længe haft problemer med at få J til at falde i søvn om aftenen. I tænker måske at det emne må jeg da snart være færdig med at skrive om her på bloggen – for helt ærligt, hvor meget kan man lige skrive om en dreng der ikke vil sove. Men det er bare noget der fylder rigtig meget i vores hverdag, og derfor får det også plads her på bloggen. Forældre til børn der sover dårligt, ved præcis hvor meget det betyder for ens hverdag og familieliv. Derfor blev vi også rigtig glade for at få lov til at prøve en såkaldt sovedragt til J fra det danske firma Tyngdeposen.dk. 

Sovedragten er “efterfølgeren” aldersmæssigt til tyngdeposen, som mange nok har hørt om. Sovedragten er en dragt, med tyngde placeret hen over brystkassen og maven, som beroliger barnet og giver en roligere og dybere søvn. De fortæller at hele 85% har en god effekt ved brug af deres tyngdeprodukter.

sovedragten

Helt ærligt så var vi en smule skeptiske da vi modtog dragten, for kunne denne forholdsvist simple dragt med lidt ekstra vægt foran virkelig hjælpe J til en bedre søvn? Han var mildest talt ikke begejstret for at skulle have den på til at starte med, så vi brugte lang tid på at indføre den. Vi startede med at han havde den på ca. 5-10 min inden sengetid, og så tog vi den af ham inden han skulle sove. Næste skridt var at han fik den på i barnevognen, og herefter begyndte vi at give ham den på om natten.

Sovedragten

Vores erfaringer med tyngdedragten

Nu ca. en måned efter vi startede med at bruge den, sover han med den hver nat. De fakta vi har at forholde os til, er at han nu oftest sover inden for 30 min når han bliver puttet. Det sker stadig at det kan tage op til en time, men det er ingenting i forhold til de 2-3 timer vi nogen gange før har oplevet. Han er ganske enkelt ikke så urolig når han kommer i seng, og han mosler ikke så meget rundt i sengen inden han falder i søvn. Førhen oplevede vi at han kunne rode rundt i sengen i op mod en time før han lagde sig ned, nu tager det ca. 2 min. før han ligger stille.

Han har også færre opvågninger om natten, vi er nede på 1-2 opvågninger på en god nat. Det er en stor forbedring, og det virker til at sover dybere end før. Tidligere vågnede han typisk ca. 5 gange på en nat.

Vores erfaringer med dragten er udelukkende positive. Det har som sagt taget lidt tid at vende ham til at sove med den, men nu hvor det bare kører, er det så dejligt at vi igen kan putte ham på ca. 30 min. Det giver bare noget ekstra overskud i hverdagen at man ikke skal bruge hele aftenen på at sidde ved en dreng der ikke vil sove.

Hvem kan få glæde af sådan en sovepose eller -dragt?

  • Børn der har svært ved at falde i søvn og er urolige
  • Børn der vågner mange gange i løbet af natten
  • Børn der sover korte lure
  • Børn der vågner meget tidligt om morgenen

Hvis du har lyst til at læse mere om sovedragten (2-4 år), eller tyngdeposen (8kg-2 år), så kan du finde meget mere information på deres hjemmeside. Her kan du også finde et babysvøb med tyngde, der bl.a. skulle være super godt hvis din baby har kolik. Du kan tilmed prøve produkterne i 30 dage, og få halvdelen af prisen tilbage hvis ikke det virker på dit barn. Vi vil nu helt sikkert ikke sende vores tilbage, for vi er bare super glade for den, og er sikker på at J heller ikke vil undvære den om natten.

 

Sovedragten er sponsoreret af Tyngdeposen.dk, men meninger og holdninger i dette indlæg er helt vores egne. Jeg skriver udelukkende om de produkter jeg selv vil anbefale til andre, og undlader hellere at skrive om de produkter jeg ikke synes er anbefalelsesværdige.

//Indlægget indeholder affiliatelinks//

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *