Herunder kan du læse alle mine indlæg under kategorien “Hæklet og strikket”

Du vil kunne finde nogle af mine egne opskrifter på hæklede og strikkede ting til dig selv, dine børn eller til hjemmet. Jeg viser også ting jeg har hæklet ud fra andres opskrifter, og viser dig hvor du kan finde opskriften.



Hæklede børnevaskeklude - Brug dine garnrester til små klude

Når man hækler er der altid rester af garn, som man ikke får brugt. Jeg gemmer altid resterne og bruger dem til mindre hækleprojekter. Som mor til 2 små børn, bruger man en ufattelig masse vaskeklude til at tørre mund og hænder efter måltiderne (eller mellemmåltiderne), eller til når børnene er i bad. Derfor er jeg begyndt at bruge nogle af alle mine rester af bomuldsgarn til at hækle små vaskeklude jeg bruger til børnene. Det er et hurtigt og nemt projekt, og man kan godt lave en 3 stykker på en aften foran flimmeren. Det er dejligt at de bare kan smides i vaskemaskinen, og bruges igen og igen, både for pengepungen og for miljøet. Vil du hellere læse…

Hæklede grydelapper - Opskrift

Jeg har i lang tid været træt af vores grydelapper. Enten er de smadder dårlige og man brænder sig, ellers ser de bare trælse ud og er grimme. Derfor måtte jeg selvfølgelig igang med mine egne hæklede grydelapper. Jeg har lavet 2 par ud fra denne opskrift, og nu vil jeg gerne dele den med jer. Opskrift Hæklede Grydelapper med boblemasker Hæklenål: 3,5 Bomuldsgarn i to farver - 8/4 OBS: Antal masker og rækker er tilpasset min hæklefasthed, måske du skal bruge lidt færre eller flere luftmasker til bagsiden eller hækle lidt flere rækker for at få samme størrelse som forsiden.  Ved du ikke hvordan du laver boblemasker, kan du se det lige her Forside (hækles med dobbelt garn): Start…

Om hjemmelavede julegaver og om at løbe tør for tid

Annonce R og jeg har aftalt ikke at give hinanden julegaver i år. Mest fordi at vi ikke rigtig ville vide hvad vi skulle give hinanden. Vi har alt hvad vi behøver, og vi køber det oftest selv hvis der er noget vi mangler.  Alligevel ville jeg gerne give ham en gave, så jeg besluttede mig for at gå igang med at lave en sweater til ham i tunesisk hækling. Det giver et super smukt mønster, og jeg hækler den i en lækker blød uld. Jeg lagde hårdt ud, og kom godt igang, men så skete det at børnene besluttede i fællesskab at de ikke ville sove om aftenen mere. Så alt den tid jeg før brugte på at hækle,…

Varme babyfusser med strikkede sokker i uld

Strikkeopskrift babysokker gratis: Det er ved at være koldt udenfor. Det mærker vi især på børnenes fødder når de sover ude, eller vi er ude og gå med E i viklen. E er en meget varm baby, så hun kan ikke have ret meget overtøj på i viklen uden at hun koger. Men hun får ofte kolde fødder.  Derfor har jeg strikket de dejligste varme sokker til E i lækkert uld. Strømperne er lavet ekstra lange, så de både kan bruges i barnevognen og som viklestrømper. Sokkerne er strikket ud fra hovedet og som en kombination af de sokker jeg har strikket tidligere, som så er tilpasset så de passer til E's lille fod. Jeg vil gerne dele min opskrift med…

Hæklet baby pandebånd

Da E blev døbt havde vi valgt lavendelfarvet bånd til kjolen, som måske kunne ligne lidt lyseblå hvis man ikke lige så ordenligt efter. Derfor blev jeg dagen inden dåben i tvivl om, om hun mon lignede en dreng når hun havde kjolen på. Katastrofen blev afværget med et lille sødt hjemmehæklet pandebånd i samme farve som båndet i dåbskjolen. Jeg hæklede det bare af en rest jeg havde liggende, der går ikke ret meget til sådan et lille bånd. Størrelsen passer ca. en baby på 3 måneder, men båndet kan selvfølgelig nemt gøres større eller mindre ved at slå flere eller færre luftmasker op, alt efter babys hovedstørrelse. Opskrift hæklet baby pandebånd Nål 3,5 En rest bomuld eller akrylgarn…

Hjemmelavede bomuldsklude - sådan holde de farven bedst

Som du sikkert har opfanget hækler jeg en del bomuldsklude. Bl.a. Karklude, vaskeklude og håndklæder. Når de er færdige lægger jeg den i eddikevand for at holde på farven, se her hvordan. 1 del klar eddike blandes med 8 dele koldt vand i en skål. Læg alle dine nye klude i skålen, og placer en skål ovenpå for at holde kludene under vandet. Lad dem ligge til dagen efter og smid dem så i vaskemaskinen. Vask dem på den temperatur der fremgår af garnet, normalt vasker jeg dem alle på 60 grader. Herefter tørrer jeg dem i tørretumbleren, så bliver de dejligt bløde. Eddiken holder på farven, og det vandet gør at kludene får deres gode sugeevne.   Se alle…

Hæklede karklude i blomstermønster

Jeg er efterhånden blevet bidt af at lave hæklede klude. Det går hurtigt og er noget man kan lave mens man ser tv om aftenen når ungerne sover. Derudover bruger vi rigtig mange karklude herhjemme. Har en idé om at jeg skal have lavet nogen til gaver, men vi får altid bare brugt dem selv i stedet. Kan man have for mange karklude? Jeg er stor fan af disse hæklede klude i lækkert bomuldsgarn. Vil du se andre mønstre du kan hækle karklude i, så kan du kigge her eller her. Opskrift - Hæklede klude i blomstermønster Hæklenål str. 5 Bomuldsgarn i den ønskede farve, ca 1/2 nøgle. Start med at slå 46 luftmasker op. Række: 1 fm. i 2. lm.…

Hæklet karklud i muslinge mønster

Jeg er bare så glad for mine hæklede karklude i grums, men trængte til at prøve et andet mønster af. Det er blevet til disse smukke karklude i muslingemønster. De er i samme mønster som mine hæklede håndklæder, så de passer jo så fint sammen i køkkenet. Se opskriften til kluden her under billedet, du kan nemt selv lave dig en hæklet karklud i lige den farve der passer ind i dit køkken. Sådan laver du en hæklet karklud - opskrift: De er lavet på nål 3,5 og med almindeligt bomuldsgarn, ca. 2/3 nøgle pr karklud. De måler ca 25x25 cm Start med at slå 54 luftmasker op, vend med 1 lm. (55 lm. i alt)   række: 1 fm.…

Hæklet babykjole

Vil lige vise Jer en lille fin hæklet babykjole jeg har lavet til lillesøster. Jeg glæder mig så meget til hun kommer ud og skal have kjolen på. Opskriften på kjolen kan du finde gratis her.

Hæklet savlesmæk - opskrift

En af de ting man bruger rigtig mange af når man er mor til små børn er savlesmække. Når tænderne vælter frem, flyder mundvandet også, så du kan med fordel have en ordenlig stak liggende klar. Det er også en rigtig god barselsgave til nye forældre. Hvis du er god til at hækle, er en hæklet savlesmæk eller 5 en rigtig god og personlig gave du kan lave i barselsgave, eller noget du kan lave mens du er på barsel og venter på babyen kommer ud. Savlesmække kan godt være dyre at købe, så hvis du kan hækle eller sy nogle af garn- eller stofrester du alligevel har liggende, så kan du spare rigtig mange penge på savlesmække. Der er…