Vi har en skøn have. Vi elsker den alle sammen, både børn og voksne. Vi har god plads, der er køkkenhave, drivhus, græsplæne og den dejligste overdækkede terrasse. Der er masser af plads til leg, madlavning på grill eller bål og afslapning. Og nu hvor solen rigtig er kommet frem er vi ude stort set hele dagen.

I sidste uge lavede vi bål på terrassen, og lavede snobrød og pølser til aftensmad. Det var så hyggeligt og vi nød det alle sammen. Ellen spiste mest dej fra pinden, og forstod ikke helt konceptet med at bage snobrødene over bålet, men hun havde i hvert fald en fest.

Børnene elsker at hjælpe til i haven, rive grave, plante og især at vande, og de er bare så ivrige og hjælpsomme. Her de sidste par dage har vi været ved at gøre terrassen klar, vi har fejet, ryddet op og vasket havemøblerne af. Johannes har renset fliser med højtryksrenseren, selvfølgelig med lidt hjælp, men han er bare så dygtig, og bliver så stor. Han kan virkelig mange ting nu, og det er så dejligt at han vil hjælpe til. Derudover er vi ved at gøre vores højbede klar, og forberede drivhuset til den nye sæson. Vi skal lige have vasket drivhuset ned, og så kan sommeren bare komme an.

Vi har snakket meget om hvad vi kan lave i haven til børnene, for selvom det er sjovt at spille bold, og hjælpe til med at holde køkkenhaven, så kunne det være super dejligt at have lidt flere aktiviteter til børnene. Lige nu er alt vi har en lille plastic rutschebane og vippe. Derudover har vi en sansegynge, men det er lige om om at de er ved at være for store til den, og den bliver mest brugt til vilde snurre rundt lege. Vi har snakket meget om gynger, legehus, legetårn eller trampolin, men hvad skal vi lige vælge? Jeg synes der er så mange sjove og spændende ting til haven, men hvad får de lige mest ud af nu og i fremtiden.

De sidste 2 somre har vi også haft badebassin i haven, og det har været et kæmpe hit hos begge børn. De små billige badebassiner holder dog ikke længe her, og jeg er faktisk ved at være rigtig træt af dem. Jeg ønsker mig virkelig sådan en lækker swimmingpool som dem her fra Bestway pool. Jeg tror at børnene vil synes det er fantastisk, og kan lige forestille mig at ligge i poolen hele familien på de varme sommerdage.

Swimmingpool til haven

Jeg ser frem til weekenden, og håber at vi får lidt tid i haven inden vejret skulle blive dårligt igen. I aften har vi besluttet at tage til stranden med en pizza og fredagsslik og starte weekenden på en god måde. Det glæder vi os alle sammen til!

Nu vil jeg rigtig gerne høre Jer, hvad har I i haven af aktiviteter til børnene? Hvad leger de mest med? Har I Pool og er det pengene værd? Tips og inspiration modtages med kyshånd <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *