IMG_4570

Der er mange fordele ved selv at bage dit brød. For det første kan du få det lige præcis som du ønsker, du ved præcis hvad der er i, det smager fantastisk, du sparer penge i forhold til at købe det ved bageren, og så er det skønt med duften af friskbagt brød en lørdag morgen.

Jeg havde lavet dej igår, og bagte i morges lækre boller og rugbrød der havde koldthævet hele natten i køleskabet. Faktisk bager vi tit brød, gerne 3 gange om ugen, så der er altid friskbagt brød. Oftest bager vi med surdej, fordi det bare giver en helt fantastisk smag, men man kan også sagtens udelade surdejen og stadig få et lækker og luftigt brød. Se her hvordan du laver en skøn surdej

Det der med at bage lækkert rug- eller grovbrød er en lang proces og kan nogen gange virke en smule uoverskueligt, men hvis man planlægger godt behøver det ikke at kræve det store arbejde. Lav gerne dejen om aftenen, og lad den hæve i køleskabet natten over. Lad den stå en times tid ved stuetemperatur og bag den herefter. Brødet bliver lækkert og saftigt af at koldthæve.

Her kan du se noget af det jeg har bagt i ugens løb, og finde opskrifter på det.

brød

Skønt brød lavet med ølandshvede og uden surdej – Find opskriften her

IMG_4570

IMG_4579

Lækre morgenboller med malt- og grahamsmel, lavet på surdej

Jeg håber jeg har inspireret dig til selv at komme igang med at bage. Jeg lover dig at det vil du ikke fortryde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *