Nu er der gået 2 måneder med begge børn hjemme på fuld tid. Dette indlæg vil handle om børnene. Om hvordan mine oplevelser med børnene hjemme har været indtil nu, og om mine tanker om at passe mine børn hjemme. Meningerne er helt mine egne, og jeg er helt klar over at det rigtige for vores familie muligvis ikke er det rigtige for andre familier.
Det har uden tvivl været 2 meget hårde måneder. Nok mest fordi jeg ikke rigtig vidste helt hvad jeg gik ind til. Jeg skulle finde min plads som hjemmemor, og børnene skulle finde deres plads som hjemmebørn. Eller jeg har jo været hjemme på barsel noget tid, men det var nyt for os at være hjemme alle tre – sammen – hver dag – hele dagen.
Det har også uden tvivl været 2 fantastisk måneder. Der er sket så meget med både J og E. De udvikler sig hver eneste dag, og jeg er så heldig at opleve det på tætteste hold. Det er mig der er her til at lære dem om verden og til at kramme dem når de falder os slår sig.
Det jeg elsker aller mest ved at have børnene hjemme, er at vi ikke skal nå noget. Vi kan tage det hele i vores eget tempo og have en stille morgen med dyner på sofaen hvis det er det vi har brug for. Samtidig kan vi være spontane og tage afsted på tur lige når det passer os.
Det har dog været en udfordring med 2 så små børn. De har hver deres rytme, og det kan nogen gange være en udfordring at få enderne til at nå sammen når den ene vil ud og lege, og den anden vil sove eller spise. Men jeg tror nu det er sundt for børnene at lære at vente på det bliver deres tur, og hvis de var i institution skulle de måske vente på 4 andre børn før det blev deres tur.
Derudover har vi lært at det er vigtigt at have struktur på hverdagen. Så selvom det er skønt at vi kan være spontane og gøre hvad vi vil, så er der nogle faste ting som skal ligge på faste tidspunkter hver dag for at hverdagen går problemfrit og vi får det ud af hverdagen som vi ønsker, nemlig masser af gode oplevelser og nærvær. Fx er det vigtigt at de bliver puttet til middagslur på samme tidspunkt hver dag, eller skrider resten af dagen og vi ender med sure og ugidelige børn.
Alt i alt så elsker jeg at vi kan være så meget sammen. Jeg elsker hverdagen med børnene, selvom der selvfølgelig kan være hårde dage ind i mellem (men det er der vel også på alle andre “rigtige” arbejdspladser). Jeg elsker at lære børnene at kende på en helt ny måde, og have tiden til at lege og opleve verden. Selvom vi selvfølgelig snakker om hvornår J evt. skal i børnehave på et tidspunkt, så nyder jeg lige nu at have børnene så tæt på, og jeg tror også de nyder det.
Jeg tror de nyder at have en nærværende mor, der ikke lige skal ordne det ene eller det andet hele tiden, men som faktisk har tid. Det synes jeg tit har været problemet når man kom sent hjem og skulle lave aftensmad i ulvetimen. Man havde aldrig rigtig tiden til bare at være der sammen med børnene på deres præmisser.
Det var lidt om min nye tilværelse som hjemmepassende mor. For det synes jeg er et passende udtryk om min nye tilværelse. Hjemmepassende- og hjemmearbejdende mor.