Mens jeg var gravid med J tænkte jeg rigtig meget på praktiske ting, som fx pasning og valg af institution. Jeg havde den holdning at jeg skulle holde alt det barsel jeg kunne, og derefter skulle han jo ud og passes. For det skal børn jo bare, skal de ikke? Så det helt store spørgsmål var egentlig om vi skulle vælge dagpleje eller vuggestue, og vi var umiddelbart på ret bar bund.
Sådan som jeg så det på daværende tidspunkt, var fordelene ved vuggestuen størst, især fordi vi havde en vuggestue 2 min. gang fra vores hjem. Der var uddannet personale, gode åbningstider og ikke lukket i ferier eller pga. sygdom. Dagplejere er der vist kun en af i vores lille by, og mine tanker gik meget på at det ville give os problemer når hun var syg eller på kursus. Så ville vi skulle aflevere J i gæsteplejer i en helt anden by, og da vi begge har 30km på arbejde, gav det ikke rigtig mening.
Valget faldt derfor på vuggestuen. En skøn lille integreret institution med plads til 8 børn, og hertil tilknyttet 2 pædagoger. J blev skrevet op, og datoen for opstart af indkøring nærmede sig. Indkøringen forløb faktisk rigtig fint, og efter 2 uger var mor klar til at starte på arbejde igen. Lille J skulle nu være i vuggestuen fra ca. kl. 7-16. I starten var han ked af det når vi afleverede ham, men det gik over efter et par måneder.
Jeg havde faktisk ikke regnet med en stor reaktion fra ham pga. starten i vuggestuen, for børn er jo alle i institutioner, og det er da helt normalt. Men vi kunne hurtigt mærke på ham, at det at tilbringe hele dagen med så mange andre børn var hårdt. Det ville være hårdt for mig at være i larmen fra 8 små børn plus børnehaven der ligger sammen med. Jeg tror at vi i bund og grund har været rigtig heldige med valget af denne vuggestue, når det nu var nødvendigt for os. Dejlige pædagoger og få børn i forhold til mange andre vuggestuer, men det står nu helt klart for mig hvorfor nogle folk vælger at prioritere at passe deres børn hjemme, eller arbejde deltid så børnene ikke skal være så længe i vuggestuen. Det er en meget meget stor omvæltning for en lille dreng på under 1 år at blive taget væk fra sine vante omgivelser, væk fra sin mor og far, og sat i en institution med mange andre børn og pædagoger der har rigtig rigtig travlt. Jeg tror hvis vi havde boet i en større by med flere muligheder, havde vi nok valgt at flytte ham til en dagplejer, hvor jeg har indtrykket af at der er lidt mere tid til børnene, og lidt mindre stressende omgivelser.
Jeg er heldigvis blevet klogere, eller måske nærmere rigere på erfaringer siden jeg valgte at placere J i vuggestuen for 4 måneder siden. Jeg er nu helt sikker på at lillesøster i maven ikke skal gå samme fremtid i møde med tidlig institutionsstart og pasning mere end 37 timer om ugen i en institution. Samtidig er jeg sikker på at når jeg har født og er klar til det, tager jeg J ud af vuggestuen så han kan være sammen med mor og lillesøster hjemme, forhåbentlig indtil børnehavestart. Vi vil selvfølgelig skulle se andre børn i hverdagen, for han elsker jo at lege med andre børn. Men pasning i institutioner som de er idag, mener jeg er alt for stressende for så lille et barn. Vi så helt klart pasning som en selvfølge, og ikke som det tilbud det er, og det har jeg det faktisk rigtig dårligt med. Jeg føler lidt jeg har svigtet J, og tænkt på vores behov fremfor hans. Men man skal lære af sine fejl, og nu kommer vi alle tre forhåbentlig snart til at hygge os sammen herhjemme.