Ja jeg taler med store bogstaver her. Men jeg er vred og forundret. Vi lever i et land hvor vi har frihed til selv at vælge hvordan vi indretter vores familie og vores hverdag. Derfor pisser det mig af at journalister og bloggere som Mette Pabst og Ditte Giese gang på gang skal belære os andre om hvordan det “rigtig” samfund ser ud.
Mette har tidligere ytret sig at vi mødre selv må betale vores babygilde, hvis vi vælger at gå hjemme den periode vi har små børn. Men hey det synes jeg da bestemt også er mit indtryk at hjemmegående mødre gør? De nedprioriterer biler, dyre huse, restaurantbesøg og ferier, for i stedet at værne om familien og give deres børn en god opvækst. Vi mødre kommenterer da ikke hvad Mette Paust bruger sine hårdtoptjente penge på, køb alle de Gucci-tasker og frisørbesøg som du lyster. Bare lad os være i fred.
Nu er hun så ude med riven igen, denne gang allieret med Ditte Giese, der faktisk er mor, og derfor burde vide hvad hun snakker om. De to kvinder hævder at mødre er går hjemme for en periode, spænder ben for dig selv og på sigt ikke når de samme karrieremæssige mål som mænd gør. Igen who cares? Jeg tror at de fleste hjemmegående mødre går hjemme med deres små børn, fordi det er det vigtigste for dem. De er da ligeglade med om de på lang sigt får 5% mindre i løn, som er det tal der bliver slynget ud.
De argumenterer for ligestilling mellem forældrene, men hvorfor skal far blive hjemme og være sammen med børnene, hvis det passer bedre ind i familiestrukturen at det er mor? Hvorfor skal vi absolut gøre tingene på en bestemt måde, og ikke have friheden til at vælge. Jeg forstår godt de mødre der går hjemme med deres børn mens de er små. Det hårdeste i min hverdag er lige nu at aflevere J i vuggestuen hver dag. Og jeg er da bedøvende ligeglad med at staten har finansieret en uddannelse til en stor del af de kvinder der “bare” går hjemme. I min optik er det et af de vigtigste job man kan have i dette samfund. Jeg vil i hvert fald tusind gange hellere have være med til at finansiere disse hjemmegående “supermødre” end jeg vil have været med til at finansiere journalistuddannelsen til folk der skriver ligegyldige og direkte nedladende artikler for Politiken om mødre der i mine øjne udgør en af de vigtigste grupper, ikke bare i familien men også i samfundet.
Til sidst skal vi vist også huske på, at vi skatteydere også betaler for at journalisters børn bliver passet hele dagen i en institution. Hvorfor skal vi så betale for at I kan lege “superkarrieremor” i stedet for selv at tage vare på jeres børn? Det er vel ikke for meget at give hjemmegående forældre denne statsstøtte hvis de selv passer deres børn derhjemme? De sparer trods alt samfundet for penge fremfor hvis de lod deres børn være i institution.
Smid nu de røde strømper langt væk og se jer om. Mødre er skabt til at passe deres børn. Hvis de har lyst til at gøre det til et fuldtidsjob skulle I klappe i jeres små hænder og være glade for at de har fundet deres måde at leve livet på.