For 4 måneder siden var mit humør meget langt nede. Jeg følte at jeg fejlede totalt som mor, og jeg havde svært ved at tolke og handle på Johannes’ reaktioner. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, eller inderst inde i min mave vidste jeg det godt, men jeg var bange for at handle, for tænk hvis jeg gjorde noget forkert?
Tegn på at noget var galt
Tilbage i februar blev vi klar over at noget ikke var som det burde være. Johannes viste også meget klart at han ikke trives med den hverdag han havde. Han var ked af det når han kom hjem fra børnehave, og han var svær at komme i kontakt med. Om morgenen når han vågnede var det første han sagde “Skal jeg i børnehave i dag, jeg har ondt i maven, jeg er syg mor”. Det gjorde ondt i min mave at han udtrykte det så klart at noget var galt. Jeg blev klar over at vi måtte gøre noget, og jeg tog en snak med børnehaven. Det var dog svært for børnehaven at sætte sig ind i vores problemer og bekymringer, fordi Johannes når han var derovre virkede som en glad dreng. Min mavefornemmelse sagde dog at det ikke var tilfældet, at det måske var en facade han satte op for at passe på sig selv.
Hjælp udefra
Da der ikke var noget hjælp at hente i børnehaven, gik vi videre for at få hjælp udefra. Vi var klar over at denne situation ikke ville løse sig selv, og at vi havde brug for hjælp til at finde ud af hvad næste skridt var. Vi tog kontakt til kommunens PPR-Team, og det er nok det bedste vi har gjort. Det var meget hjælpsomme, og vi fik hurtigt sat et møde op med en af Teamets psykologer. Hun hjalp os med at se Johannes’ problemer og tegn på mistrivsel i et nyt lys, og efter mødet var vi sikre på at han ikke skulle tilbage i børnehaven. Psykologen gav os værktøjer til at tale med Johannes om tingene, og det var som om at en byrde blev løftet fra vores skuldre. Så snart vi kom ud fra mødet med psykologen kiggede vi på hinanden og tog beslutningen om at han ikke skulle gå i den børnehave mere.
En ny start og børnehaveskift
Johannes gik hjemme med mig en måneds tid efter han stoppede i børnehaven. Den måned brugte vi på at være sammen, være nærværende og få nogle gode oplevelser. Johannes havde en svær tid, og vi brugte tid på stille og roligt at opbygge hans selvværd igen. Stille og roligt lukkede han mere og mere op og vise små glimt af hans gamle jeg.
Efter en måned havde vi fundet en ny børnehave til Johannes, med fokus på nærvær udeaktiviteter og det gode fællesskab. Vi prioriterede at finde en lille børnehave uden for mange børn, og få faste nærværende voksne. Valget faldt derfor på et lille hyggeligt sted, en naturbørnehave i en lille by 20 km fra hvor vi bor. Vi var klar over at dette vil give noget øget transporttid, men Johannes’ trivsel kommer i første række og resten klarer vi nok.
Vi meldte Johannes ind på en deltids plads 20 timer om ugen, og vi tog en stille og rolig indkøring. Vi var enige om at det her skulle foregå helt på Johannes’ præmisser. Den første uge var jeg med i børnehave hver dag. Efter en uge begyndte han at være der selv bare et par timer af gangen. Stille og roligt øgede vil tiden, så han til sidst kom op på at være sted 5 timer af gangen, fire dage om ugen.
Min glæde Dreng er tilbage
Det er helt vildt hvad der er sket her tre måneder efter opstart. Johannes er en helt ny dreng, eller faktisk er han vores gamle dreng, som vi har fået tilbage. Han er glad, han synger, griner og leger, alt det man nu skal som barn. Han glæder sig til at komme i børnehave om morgenen, de skal lave så mange sjove ting og er tit på udflugt eller på tur i naturen. Det elsker Johannes virkelig. Jeg tror at naturbørnehaven sammen med få gode voksne og et tæt sammenhold blandt børnene, har gjort at Johannes i dag er blevet så glad som han er. Han stoler på de voksne der er, og han ved at de er der til at hjælpe ham hvis han har problemer i løbet af dagen. Han har fået venner og snakker om sine venner, det har vi aldrig oplevet før. Vi er endda nået dertil at han ikke vil med hjem når jeg henter ham om eftermiddagen. Det synes jeg er så fedt at se. Han skal altid lige lege færdig eller lige sige farvel til sine venner inden han kan komme med hjem.
Stol på din mavefornemmelse
Jeg var meget i tvivl den gang i februar da vi for alvor blev klar over at Johannes havde det svært i børnehaven. Vi har altid godt vist at skiftet fra vuggestue til børnehave har været svært for ham, også selvom han gik i en integreret institution. Han er aldrig rigtig faldet til i børnehaven, men vi har jo også ville give det lidt tid for at se om tingene bliver bedre. Vi var dog nok godt klar over, at det ikke helt var som det skulle være.
Jeg er så glad for at vi valgte at handle på vores mavefornemmelse, og gøre noget. Det er os som forældre der er børnenes advokater. Det er os, der har ansvaret for at vores børn trives og har det godt. Vi som forældre kan mærke hvis der er noget der føles forkert, og jeg har endnu ikke oplevet at mor-mavefornemmelsen har slået fejl!
Det var en sindsygt hård periode med uvished, bekymringer og børnehaveskift, men idag er vi så glade for det. Johannes er igen blevet en rigtig ballademager der siger dr frække ting man lærer i børnehaven og ikke hører efter sin mor og far – men det er OK! For når man har prøvet at ens dreng ikke en gang gider lave sjov eller være fræk, så ved man hvor dejligt og livsbekræftende det er med lidt sjov og ballade.