Bag siden fuldtidsmor.dk gemmer jeg mig. Jeg er 31 år og hedder Tina, selvom jeg mest bliver kaldt mor i hverdagen. Jeg er mor til Vildbassen Johannes fra dec 2014 og lillesøster Ellen fra maj 2016. Far Rasmus, Vildbassen, Lillesøster og jeg selv bor sammen med vores hund Lasse i et skønt hus i en lille landsby i Sønderjylland.
Vores hverdag er præget af kærlighed, omsorg, familie, venner, kreativitet, gør det selv-projekter, havearbejde, afslapning og tonsvis af lækker mad. Vi prioriterer familie og samvær meget højt, og vil gøre alt for at vores børn får en dejlig opvækst. Kig gerne over på vores families madblog Madformadelskere.dk
Hvis du læser med her, har du måske lignende prioriteter. Ville det ikke være skønt at sætte hverdagen lidt med i tempo og bruge mere tid med familien? Hvad ville du sige hvis jeg fortalte dig at du faktisk kan leve dit liv, have masser af tid til dine børn og ikke behøve at gå på arbejde fra 8-16? At du ikke behøver at være den mor der afleverer tidligt og henter så sent at det kniber med samvittigheden? Du kan blive din egen chef, (okay børnene er selvfølgelig den styrende magt i huset, men lad os nu bare lade som om det ikke er tilfældet..) arbejde når du har lyst og bruge din tid på noget der faktisk betyder noget.
Ja, ja, men der skal jo tjenes penge, ikke alle kan være hjemmegående og regne med blive forsørget af manden – tænker du måske?. Du kan sagtens tjene penge hjemmefra – på din helt egen blog. Det er ikke så svært som det lyder, jeg hjælper dig gerne i gang. Med lidt tålmodighed og stædighed, kan de fleste faktisk godt skabe sig en fin indkomst på en blog eller hjemmeside. Mange gør det allerede, så hvorfor ikke? Vil du igang med din bloggerkarriere, så kan du læse mere om hvordan du gør på min anden blog TinaWestergaard.dk
Jeg har prøvet den stressede hverdag det er for mange børnefamilier idag – da Johannes var 10 måneder startede jeg på arbejde igen og sendte ham i vuggestue. De værste måneder i mit liv – jeg blev dog hurtigt gravid igen, og valgte midt i min 2. barsel at sige mit fuldtidsarbejde op og tage Johannes ud af vuggestuen igen. Siden har jeg arbejdet freelance hjemmefra, og det har givet vores familie meget mere frihed i hverdagen. Børnene bliver nu begge passet på deltid, de holder mange fridage – bliver afleveret sent og hentet tidligt, og har meget mere tid med deres mor. Det er en model der passer rigtig godt ind i vores familie, jeg kan give mine børn en gladere mor og en mindre stresset hverdag. Min motivation for bloggen her, er at vise dig at du også kan gøre det samme. Langt de fleste kan, hvis de har viljen og motivationen, starte en virksomhed hjemmefra og give familien mere frihed.
Samarbejd med Fuldtidsmor.dk
Virksomheder er altid velkomne til at kontakte mig for et forslag til et samarbejde. Jeg ønsker at samarbejde med virksomheder i det omfang at det er relevant for mine læsere, og passer ind i bloggens tema og ånd, og vi vil derfor ikke forpligtes til at skrive noget jeg ikke selv kan stå inde for.
Eksempler på samarbejder kan fx være:
- Give aways
- Anmeldelse af produkter
- Reklame for produkter eller events
Kontakt mig meget gerne hvis I synes et samarbejde kunne være spændende, også med andre idéer end de ovenstående.
Du kan se eksempler på tidligere samarbejder her
Reklamepolitik
Jeg skriver kun om produkter på bloggen som jeg mener har relevans for bloggen og mine læsere. Jeg giver altid min uforbeholdne mening om det pågældende produkt, og vil derfor ikke lave indlæg om noget jeg ikke selv kan stå inde for.
Sponsorerede indlæg:
Der er i nogle indlæg indsat teksten “Dette indlæg er sponsoreret”, hvilket betyder at jeg enten har modtaget et produkt og anmeldt det på bloggen, har modtaget en betaling for at omtale et produkt eller en virksomhed, eller har modtaget en præmie til en konkurrence på bloggen. Sponsorerede indlæg laves med baggrund i at mine læsere skal få noget ud af det, enten ved at jeg anbefaler et specifikt produkt,- eller giver mine læsere muligheden for at vinde gode produkter.
Affiliate links:
Her på bloggen vil der forekomme affiliatelinks. Der vil i starten af indlægget stå: “Indeholder affiliatelinks”, hvis dette er tilfældet. Affiliatelinks har ikke nogen betydning for dig som læser, men er ganske simpelt forklaret et link til en hjemmeside eller et produkt, hvor jeg får en lille procentdel af salget hvis du handler der, for at henvise til siden. Fx hvis du køber et produkt jeg har henvist til på en af mine affiliatelinks, vil jeg typisk modtage 5-10% af salgsprisen fra producenten eller hjemmesiden der har solgt det til dig. Hvis du bruger mine links, støtter du dermed mit arbejde med bloggen, og gør det muligt for mig at lave endnu mere godt indhold til dig.
Du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål på tina@fuldtidsmor.dk