Jeg læste en artikel igår. En artikel der I grove træk handlede om at vi sender vores børn syge eller halvsyge i vuggestue og børnehave, simpelthen fordi vi ikke føler vi har andre muligheder. Fordi vi ikke føler at vi kan tillade os at blive hjemme fra arbejde.
De fleste ved hvordan det er at føle sig trængt op i en krog fordi vi ikke føler vi kan blive hjemme fra et vigtigt møde på arbejdet, eller fordi vi ved at skrivebordet er ved at flyde over med opgaver der bare ligger og venter.
Så er man pludselig på skideren når barnet vågner med en smule feber, eller det er snottet og har sovet dårligt. Jeg kender det i hvert fald. Jeg kan godt huske hvordan det føltes som enten pest eller kolera at skulle tage valget mellem at aflevere et halvsløjt barn i vuggestuen, eller ringe og sige man ikke kommer på arbejde.
Vi ved jo alle hvad det rigtige valg er. Men hvorfor vælger så mange forældre at handle anderledes? Jeg har selv gjort det – afleveret en dreng i vuggestuen som egentlig ville have haft bedre af en dag hjemme under dynen på sofaen. Fordi jeg bare ikke følte at jeg kunne blive hjemme lige den dag. Fordi jeg vidste at det ville resultere i at jeg kom bagud, eller at mine kollegaer fik mere travlt. Fordi jeg følte presset på mine skuldre.
Det var forkert. Det ved jeg nu, og det vidste jeg jo også godt den gang. Lige meget hvad jeg havde gjort var jeg blevet ramt af den dårlige samvittighed, som så mange forældre til små børn kender. For børn bliver syge, og de har brug for deres forældre på de dage.
Politikerne burde se nærmere på den måde arbejdsmarkedet fungerer idag i forhold til denne problematik. Idag har de fleste barnets første sygedag, men børn er jo oftest ikke bare syge en dag. Forældre er bundet på hænder og fødder, særligt hvis de ikke har et netværk og familie til at hjælpe med at passe de syge børn.
Vi burde kigge lidt på vores nabo-lande, flere af dem har nemlig langt bedre vilkår når det kommer til børneområdet. I sverige har forældre fx ret til at holde 60 sygedage om året med deres børn – 30 til mor og 30 til far. Sygedage hvor de får 80% i løn. Jeg synes at forholdene for børnefamilier generelt halter lidt i Danmark i forhold til de andre nordiske lande. Hvis vi i Danmark fik lignende fleksible ordninger ville det lette hverdagen for mange børnefamilier, og lette på den dårlige samvittighed man konstant kan gå rundt med når man forsøger at fungere som både mor og ansat i en virksomhed.
Kender du til den dårlige samvittighed over at skulle ringe til arbejdet og sige du ikke kommer pga. syge børn? Eller har du også prøvet at sende et halvsygt barn afsted, fordi du ikke følte at du kunne blive hjemme og ikke havde andre muligheder?