Kan man overhovedet se for mange serier? Jeg kan godt lide at følge med i en god serie, og ser ofte et afsnit når ungerne sover middagslur. Faktisk følger jeg med i så mange serier, at det er virkelig svært at huske dem alle. Det betyder at man nemt kan gå glip at nye afsnit hvis man ikke lige får tjekket op på hvornår de kommer. Det har jeg nu fundet en skide smart løsning på.

serier

Løsningen er en app der holder styr på alle dine serier. Appen hedder “TVShow Time”, og fungerer sådan at du kan tilføje alle de serier du følger med i, og så kan du i appen se hvornår der kommer nye afsnit. Du kan samtidig få en liste over alle de episoder af forskellige serier du mangler at se, samt få notifikationer når dine yndlingsserier har nye afsnit.

En anden sjov ting er at du kan følge dine venner og se hvilke serier de ser, samt du får en oversigt over hvilke serier du har set, samt hvor meget tid du samlet har brugt på at se serier. Og hold nu fast – jeg har samlet brugt 5 måneder og 12 timer på at se serier.. Lidt vildt når man gør det op i tid 🙂

Appen er også rigtig god til at finde nye serier, du kan fx se hvilke serier andre brugere anbefaler, samt hvilke serier, der minder om dine yndlingsserier. Sådan har jeg da fundet et par gode serier som jeg nu følger med i.

I hvert fald ville jeg lige dele dette tip med jer, der må da være andre der ikke kan holde styr på deres serier.

Hvis du mangler gode ideer til nogle serier du skal gå igang med, kan du se nogle af mine yndlingsserier lige her!

God fornøjelse med alle serierne – Giv mig gerne et tip om dine yndlingsserier i en kommentar herunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *