Så er vi nået til enden af påskeferien – og på flere måder ånder vi nu lettede op. I morgen venter hverdagen, og den er hjertelig velkommen her. Lige så dejligt som det er at have ferie og være sammen alle 4, lige så dejligt er det når hverdagens faste rutiner igen banker på døren.

Påskeferien har været indholdsrig med masser af familie, god mad, alt for meget sukker og alt for løse sengetider. Børnene reagerer altid på den slags – de har det bare bedst med de faste rutiner og forudsigeligheden i hverdagen. Før vi fik børn grinede vi altid lidt af de forældre der altid tog hjem til børnenes faste sengetider, og dem der ikke ville sløjfe middagsluren for at tage ud og spise frokost.

Men puha hvor jeg godt forstår dem nu – alting fungerer bare bedre med faste rutiner. I løbet af ferien har vi besøgt alle bedsteforældrene, været til fødselsdag, påskefrokost og leget en masse i haven. Vi har været i legeland og været ude og spise en aften. Alle dage har været forskellige, med forskellige spisetider og sengetider.

Alt denne trummerum har sat deres spor på børnene, og dagen idag har været præget af pylrede og trætte børn. Efter en lidt træls eftermiddag, blev resultatet af det en hurtig æggemad til børnene, der begge faldt hurtigt om og sov inden kl. 18:30 – De har virkelig været trætte.

Så nu skal mor og far lige have lidt mad og lade op på sofaen, så vi er klar til hverdagen i morgen. Jeg glæder mig – Jeg glæder mig til at vågne op stille og roligt og spise morgenmad med børnene. Jeg glæder mig til at vi kan glemme alt andet lidt og bare være sammen og hygge os, og lave det vi lige har lyst til. Jeg håber på at vejret bliver godt så vi kan komme lidt ud, og derudover skal vi nok have gang i vaskemaskinen, og have vasket alt ferietøjet.

Så påskeferien har været dejligt, travl men dejlig – og nu glæder vi os sørme til det er hverdag igen!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *