Mavefornemmelse, moderinstinkt eller intuition. Kært barn har mange navne, men alle mødre ved vist hvad jeg snakker om når det kommer til vores børn. Inderst inde ved vi godt hvad der er bedst for vores børn. Om vi så vælger at handle efter mavefornemmelsen er op til os selv, og hvad vi synes der er mest fornuftigt for os og vores familie.
Det var med en klump i halsen og et grædende morhjerte, da jeg for over et år siden skulle aflevere en 10 måneder gammel J i vuggestuen for første gang. Pædagogerne var søde, og rammerne var varme og dejlige, men mavefornemmelsen var helt ad helvede til. Ja undskyld mit sprog, men sådan havde jeg det virkelig.
Jeg var ulykkelig i tiden op til vuggestuestart, og den kom alt for hurtigt. Min barsel var slut, og både mor og far skulle ud og tjene penge til familien, for sådan er det jo bare. Efter barslen tager man tilbage til sit arbejde, og afleverer børnene i institutionen. I vores tilfælde skulle J være der ca. 42 timer om ugen, altså mere end en fuldtidsstilling for en voksen.
Hverdagen indfandt sig, og J blev hver dag afleveret omkring kl. 6:30, så vi kunne nå på arbejde til kl. 7. Om eftermiddagen blev han hentet omkring kl. 16, og han var helt færdig da han kom hjem. Det var vi som forældre også, vi hastede os igennem aftensmad og de praktiske gøremål for at nå at putte J inden han blev overtræt. Vi nåede slet ikke at nyde ham, lege med ham eller have tid til bare at observere ham lege. Jeg får helt ondt i maven når jeg tænker tilbage på det.
Da jeg gik på barsel med E, var J ca. 15 måneder, og han fik kortere dage i vuggestuen. Han blev meldt ud af vuggestuen, og var herhjemme med mor og lillesøster hen over sensommeren og efteråret. Det gav god mening og det fungerede rigtig godt. Nu efter et halvt år hjemme, hvor han også er blevet 2 år, kan vi mærke at han er klar til at lege mere med andre børn, og han mangler udfordring. Derfor har vi valgt at melde ham ind i vuggestuen igen.
J elsker de andre børn og pædagogerne i vuggestuen, og selvom vi reelt ikke har brug for pasningen, så har vi valgt at have en plads til ham derovre igen. Planen er at han skal være der om formiddagen fra 8-12 ca. 3 dage om ugen. Denne gang har mavefornemmelsen vundet – det føles bare helt rigtigt. Han havde sin “første dag” derovre igår, han løb lige ind og legede som om han aldrig havde været “væk”, og råbte bare “Hej hej mor”. Han ville hellere ikke med hjem da jeg skulle hente ham.
Vi ser det som en fantastisk mulighed for at han kan lege med de andre børn, og samtidig kan det også give mig mere tid til at være der for E. Vi har for eksempel meldt os til babysvømning, en ting der ville være svært hvis ikke J kunne være i vuggestuen i mens. Samtidig så har jeg det godt med at han ikke SKAL afsted hverdag, hvis han er træt og uoplagt en dag kan han blive hjemme og hygge med os.
Jeg synes vi har fundet en rigtig god løsning for os alle sammen. J får opfyldt sit behov for at lege med andre og bruge noget krudt og E får mere tid med mor. Jeg er glad for at jeg ikke er nød til at sende E afsted om nogle måneder, men at hun kan være hjemme ved mig indtil det ikke giver mening for os mere.