Mor på SU: Der er fordele ved at være studerende og mor

I dag har jeg besøg her på bloggen af endnu en inspirerende kvinde. Sissel er mor (til snart 2) og hun har indrettet sit liv efter et ønske om at få børn. Det betyder at hun ikke har taget den traditionelle vej først med uddannelse, mand, hus og så børn, men hun har først og fremmest prioriteret at få børn. Hun venter nu sit andet barn under uddannelse, et valg som de fleste af vores forældre nok ville sige var i den forkerte rækkefølge. Men for Sissel er det det helt rigtige. Hun ser faktisk mange fordele i at få børn mens hun er studerende og på SU. Jeg håber at Sissel kan inspirere dig til at se muligheder frem for begrænsninger, og til at lytte til hvad der er rigtigt for lige præcis dig, selvom det måske ikke er den norm samfundet har stillet op for os. 

Først en lille intro

Mit navn er Sissel og jeg blogger på sisselsolsort.dk
Jeg har sammen med min kæreste en søn på 2 år, og i foråret skal vi have en lille pige.
Vi bor til leje i Københavns nordvest-kvarter, er begge på SU, og så tror vi på at nærvær og tid, er vigtigere end penge og dyrt udstyr.
Jeg lider af et deprimeret sind, og forsøger at affinde mig med et liv på anti-depressiv og nedture. Til trods for det er jeg ovenud lykkelig – jeg bobler af glæde over mit liv, det det indeholder og de muligheder jeg har

Jeg vil ikke være “voksen”

Da jeg fandt ud af at jeg ville have børn, vidste jeg at jeg ville have dem som studerende – og før livet med fuldtidsarbejde. Ingen omkring mig syntes at have samme ønske, og jeg har altid kun hørt venner og bekendte snakke om børn som noget de først så som en del af deres liv, den dag de opfatter sig selv som ”voksne” – med karriere, hus og have.

Måske hænger mit ønske om børn, sammen med mit ønske om aldrig at blive voksen. For hvis jeg aldrig bliver voksen, så kommer der aldrig til at være et ”godt” tidspunkt, som alle andre får det til at virke som om der er.

Jeg har aldrig haft en drøm om at være voksen med karriere, hus og have. Det har altid været det jeg forventede mit liv ville ende med, men i hvilken rækkefølge det hele skulle komme, det har jeg aldrig skænket en tanke. Derfor har det heller ikke været en hindring at få de børn jeg ønsker mig – før karriere, hus og have.

Samfundsidealer og prioritering

I dag er jeg 26 år, men jeg er altid lige ved at sige treogtyve. Seksogtyve lyder så gammelt og voksent i mine ører. Jeg er nok blevet påvirket af samfundsidealet om, at man i min alder kan have afsluttet uddannelse, være ude på arbejdsmarkedet, have taget sit første boliglån og betale vægtafgift på den bil man kører rundt i.

Jeg kunne sagtens have været færdiguddannet og være i gang med at arbejde mig opad på karrierestigen – hvis det var det jeg havde valgt.
Jeg kunne sikkert også have hus med have og en fin bil at suse rundt i – hvis det var det jeg ville.

I stedet er jeg dog efterhånden det man vil kendetegne som en evighedsstuderende. Jeg har nemlig stadig 3 år tilbage på SU, og jeg mangler stadig 2 år af min uddannelse som socialrådgiver. Der er ovenikøbet min anden uddannelse.

Sæt forventningerne ned og se fordelene

Min indkomst har stort set bestået af SU, siden jeg blev myndig. Det gør det måske også lettere at tilpasse sig livet med en lav indkomst – uanset hvordan det arter sig. Jeg tror dog på at det kan lade sig gøre for alle, ved at sætte forventningerne ned – og se alle de fordele det giver i stedet.

Et af de næste tre af mine år på SU kommer til at gå med endnu en barsel. Til marts skal min kæreste og jeg nemlig have vores andet barn. Vores søn på 2 år, fik vi også mens jeg studerede, så jeg har været igennem hele møllen før. Barselsmøllen som studerende. Fuld af fordele, tom på penge.

Barsel som studerende

Barsel under uddannelse er en af de ting der har tiltalt mig mest, ved at få børn som studerende. Jeg har som studerende 12 måneders barselsklip, i form af SU. Således at jeg kan tage et helt års barsel, uden at bruge en eneste uge, af de 32 ugers barsel man som forældre har til deling. Det betyder at vi, inden vores børn er 9 år, kan tage barsel på vores fremtidige jobs (på de overenskomster og regler der må være der) – og på den måde have mere fritid med vores børn, selv i fremtiden.

Tid er den vigtigste ressource som mor

Tid er en anden faktor, der for mig er vigtigere end alt andet, som mor. Tid er det man som studerende har mest af, i forhold til at arbejde 38 timer om ugen. Jeg føler mig meget priviligeret ved at være så fleksibel som jeg er. Det letter en, hvad jeg kan forestille mig, kæmpe byrde fra mine skuldre, at der ikke er en arbejdsplads jeg skal stå til ansvar overfor. Som studerende kan jeg sagtens kan tage en fridag for at passe (sygt) barn. Jeg kan aflevere som den sidste og hente som den første i institution, og prioritere min tid som jeg har lyst. Det vil jeg aldrig bytte for flere penge.

Når jeg engang skal ud på arbejdsmarkedet, bliver det ikke min alder og fertilitet der er faktor for et jobafslag – jeg har nemlig fået de børn jeg skal have. Jeg kan starte på en frisk, når jeg starter på arbejdsmarkedet, i stedet for at forlade et job for barsel, og ikke helt vide om jeg er købt eller solgt når jeg kommer tilbage – både ift. kolleger, arbejdsopgaver, rokader, omlægninger osv.

Det hele lyder måske for godt til at være sandt, og jeg kan jo kun fortælle om de ting jeg selv erfarer – da jeg jo ikke har prøvet at være fuldtidsarbejdende mor.

Man kan vælge at få børn som det første

Mit ønske er blot at vise at man også kan vælge børn til, før alt andet er på plads; karriere, hus og familiebil. Det er af samme grund at jeg begyndte at blogge. Jeg vil gerne ud til de kvinder der ønsker familie og børn mere end alt andet, men som måske underbevidst er præget af de normer der er i samfundet: at alting skal være på plads i livet først, før man får børn. Jeg vil gøre op med glansbilledet og vise livet som det også kan leves: med en indkomst på SU-niveau, i en lille lejlighed, uden bil og dyr Emmaljunga-barnevogn.

Vil du lære Sissel bedre at kende, så finder du hende her:

Blog: Sisselsolsort.dk
Instagram: Sisselsolsort

Skriv en kommentar og fortæl mig: Hvilke tanker har du selv haft om at blive mor? Har du fået børn under uddannelse, eller har du fået uddannelse og arbejde først?