Når man er gravid eller nybagt mor, kan det være svært at finde det rigtige tøj. Man føler sig måske ikke altid oplagt til at gøre det helt store ud af sig selv, og det kan være svært at finde noget lækkert tøj, der lige sidder rigtigt. Især som ammende mor har jeg haft svært ved at finde kjoler der ikke bare ligner et sort telt, for lets face it – efter to børn lige i rap er kroppen lidt medtaget.
Derfor blev jeg også glad da jeg hørte om det nye danske brand Mammii. Mammii laver vente- og ammetøj i friske farver og smukke modeller. De er helt nye, og kjolerne er det første i deres sortiment.
Mammii er startet med den mission at alle kvinder skal have muligheden for at klæde sig farverigt og smukt – selvom de er gravide eller ammende. Det synes jeg jo i sig selv er skønt. Kvinden bag kjolerne hedder Michelle. Hun har selv designet tøjet da hun, som så mange andre, blev fanget i universet med alt det kedelige ventetøj da hun blev gravid. Derfor er det virkelig en kvinde der ved hvad hun taler om, og heldigvis har hun valgt at dele sine designs med alle os andre nu.
Som sagt er deres kjoleserie helt ny, og jeg vil her vise jer den model jeg har valgt. Faktisk var det ret svært at vælge, for de er faktisk alle sammen rigtig fine på hver deres måde, og jeg kan da heller ikke udelukke at jeg skal have bestilt en mere, for jeg er faktisk allerede blevet rigtig glad for kjolen.
Jeg valgte den fine ammekjole med navnet “Hummingbirds”, som er lavet i Oeko-tex certificeret tekstil. Lækkert tøj uden farlige kemikalier, det er noget jeg kan li’. Jeg blev positivt overrasket da jeg modtog pakken, for farverne er så klare og fine, og kvaliteten er lækker.
Jeg må blankt indrømme at jeg efter at have fået børn ikke har gået ret meget i kjole. Og de gange jeg er hoppet i en kjole i specielle anledninger, så har det været så besværligt, fordi man jo altså kommer til at flashe lidt for meget når man skal amme. Det er svært at være diskret, og alle de flotte kjoler er ofte ikke så ammevenlige.
Derfor var jeg også en smule skeptisk før jeg fik kjolen på, hmm var det nu også noget for mig? Men helt ærligt så blev alle mine bekymringer da lynhurtigt vendt til begejstring da jeg fik kjolen på. For det første elsker jeg kjoler med lange ærmer, og så sidder den bare så godt og er rigtig behagelig at have på. Den har den rigtige længde, og så er den super nem at amme i. Behagelig, praktisk og smuk.
Hvis I har lyst til at kigge nærmere på alle de smukke kjoler fra Mammii.dk – Så klik her.
I kan også finde Mammii på Facebook og Instragram
Hvor ser du godt ud i kjolen 🙂
Tak 🙂