Herhjemme elsker begge børn mad – især snacks. Derfor har vi igennem tiden også købt os fattige i diverse snacks, og i særdeleshed smoothies på tube, som begge børn bare elsker. Jeg har flere gange overvejet det, men nu har jeg endelig fået købt de smarte Squiz poser, som man selv kan fylde med for eksempel grød, mos eller smoothie.
De smarte Squiz madposer kan købes i pakker af forskellige størrelser – Se alle de forskellige pakker her*
Vi købte en pakke med 7 poser, for med 2 børn der elsker alt mad der kan suges ud af sådan en pose, så går det hurtigt med at få kørt nogle ind.
Hvad kan man så fylde i de praktiske poser? Det er stort set op til en selv, for de kan indeholde de meste let-flydende mad. For eksempel: havregrød (eller anden grød), frugtmos af for eksempel æbler eller pærer eller smoothie af de frugter man lige har liggende.
Vi har ellers altid købt Rema’s frugtsmoothies til 5 kr. stykket, men der har bare været så meget på det sidste, hvor de har været blevet trukket tilbage pga. mug i låget, og jeg er faktisk ikke helt tryg ved at give dem til børnene. Så er det bedre selv at lave det og fylde det på poserne.
Poserne er genanvendelige, og kan bruges op til 50 gange pr stk. De kan vaskes i opvaskemaskinen, og kan sågar bare smides i fryseren, hvis man får lavet en stor portion mos eller smoothie. Derudover er de selvfølgelig fri for BPA, ftalater og PVC.
Poserne kan indeholde 130 ml, og de er gennemsigtige bagpå, så man kan nemt se hvad der er i. I bunden er der en dobbelt lynlås, så man nemt kan fylde indholdet i, og være sikker på at det ikke løber ud i tasken når man skal på udflugt. I toppen lukkes poserne med et medfølgende skruelåg.
Jeg er rigtig glad for poserne, for vi slipper for at smide (rigtig) mange smoothieposer ud hver uge, samtidig med at vi har helt styr på hvad vi propper i børnene. Derudover kan vi også få lidt grød og mos i Ellen. Hun nægter nemlig stadig at blive madet, så hun spiser kun det hun selv kan proppe i munden. Og denne her pose kan hun selv sidde med – det er helt perfekt. Ellen er glad og mor er glad.
Hvad putter I andre i jeres Squiz-poser? Jeg kunne godt bruge lidt inspiration.